• img1
  • img2

 

Fra Bogholder til Adfærdsterapeut

Da jeg var barn var jeg vild med alle dyr og plagede konstant mine forældre om et dyr. Helst en hest eller en hund. En kat var også på ønskelisten, men naboen havde altid kat, så dem kunne jeg nusse  og lege med. Jeg fik  aldrig nogen af delene, jeg havde dog marsvin og undulater.  Da jeg var ung ville jeg gerne arbejde med dyr, men det var ikke en mulighed for et ungt menneske, der var vokset op på stenbroen. En konsulent fra arbejdsformidlingen sagde engang til mig: ”Det med dyr, kan du holde på hoppyniveau, det kan du ikke leve af, med mindre du bliver dyrlæge”, hvilket han ikke var i tvivl om at jeg ikke havde evner til. Jeg var på daværende tidspunkt gået ud af folkeskolens 10. klasse med, mildt sagt, middelmådige karakterer. Jeg lod mig dog ikke helt slå ud, men tog folkeskolens afgangseksamen på udvidet niveau og fik denne gang gode karakterer. Langt senere fik jeg tilbudt en uddannelse som Veterinærsygeplejeske på Hedehusene dyrehospital, men takkede nej, da mit ungdommelige sind ikke kunne magte at skulle gå på mørke ensomme landeveje.

Jeg endte som regnskabsassistent hos TNT Expres og havde besluttet at det var mit område at skulle tage mig af regnskab og løn. Jeg synes det var et spændende og givende arbejde som talte til mine analytiske evner og hang til perfektionisme. Men efter 12 år, måtte jeg se mig slået af slidgigt i hænderne. Jeg nægtede at tro at det skulle vælte mig ud af arbejdesmarkedet, jeg var dog kun lige omkring 40 år. Jeg tog fat i, dengang, Vallø kommune og talte med en sagsbehandler ved navn Pia Aaby. Hun fik mig ind på tanken om omskoling. Jeg kunne slet ikke forlige mig med tanken om pension eller flexjob. Jeg fandt Dyreadfærdsterapeut uddannelsen hos Etologisk Institut og fik lov til at tage denne uddannelse samt fuld HF af Vallø Kommune. Juni 2007 tog jeg min Bachelor og har siden været selvstændig adfærdsterapeut. Jeg er meget taknemlig for den chance som jeg fik. At det kan lade sig gøre, er virkelig fantastisk og jeg føler mig privilegeret at leve i dette lille land, hvor det er muligt at lave en ”ommer!”. I mit tilfælde endda som det jeg helst vil beskæftige mig med.

 

Jeg er også så heldig at jeg i 2014 blev ansat som weekend vagt i Dyreværnet i Rødovre. Det var et job, som i den grad matchede mit andet virke og jeg nød at jeg kunne gøre nytte på internatet. Manglende tid, fik mig dog til at fravælge det igen, så jeg kunne koncentrere mig om mit hovederhverv.

 

Mit bachelor projekt omhandlede en undersøgelse af stresset adfærd hos hunde og den kan læses her. Mit efternavn var Olsen, under min uddannelse, hvilket jeg i 2007 udskiftede med mit pigenavn, Schrøder.

Bachelorprojekt