• img1
  • img2

Flere dyr i hjemmet

Hund og kat i samme hjem

Kan du have både hund og kat i samme hjem?

Ja det kan du godt, men det er vigtigt at vide noget om den hunderace du har eller ønsker at anskaffe dig. Nogle racer skal socialiseres på andre dyr, mens de er små og her er det absolut ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, på et senere tidspunkt.

Det er nemmest at få en hvalp og killing samtidig, men det kan sagtens lade sig gøre at have en voksen hund(stadig med vægt på, at det ikke kan lade sig gøre med alle racer), og så anskaffe en killing. Det kan også lade sig gøre at anskaffe sig en hvalp selv om man har en voksen kat. Du kan dog risikere at katten går hjemmefra, hvis den pludselig synes at hjemmet er invaderet.

Det bedste du kan gøre, for at få begge arter til at blive positivt stemt for hinanden, er at træne dem sammen med noget godt til maven. I øvrigt skal du altid huske på at det tager tid at få to dyrearter til at vænne sig til hinanden. Tålmodighed og kendskab er de vigtigste redskaber for at få det til at fungere.

Når du tilføjer en ny hund eller kat til dit hjem, hvor der i forvejen er en kat, skal du ikke regne med at din kat, byder det nye medlem velkommen med glæde. Tvært i mod, vil den med al tydelighed, vise at dette ville den ikke vælge frivilligt. Enten bliver den bange, rasende, muggen eller udviser ophøjet fornærmet ro. En kats adfærd kan man ikke forudsige, når det er første gang, den bliver præsenteret for et nyt medlem. Til gengæld udviser den stort set samme adfærd, som første gang, hvis det sker igen. Hvis man har tålmodighed og giver hund og kat mad i samme rum, ender de ofte med at blive glade for, eller i alle tilfælde at tolerere hinanden.

Når det er en killing, der skal præsenteres for husets hund, skal du være opmærksom på at hunden ikke skader killingen. Små killinger er som regel fyldt med nysgerrighed og legelyst og vil gerne involvere hunden. Med den rigtige træning og påpasselighed overfor samværet, vil det som oftest glide af sig selv.

Hvor mange dyr kan du se

Zenta og Stribe foran brndeovnMor Zenta

Dansk Adfærdsklinik | Hellestedvej 12, Arnøje | 4660 Store Heddinge | Tlf. 30 13 21 72 | CVR 30 41 89 48  |  Sitemap